28 Juli 2017
Velkommen til Ørelæge Jette Bønneland Madsen

Allergi

Priktest
I det moderne samfund er allergi en stigende årsag til problemer i både næse, øjne og lunger. Hvis der er allergi i din familie, er risikoen større for allergisk sygdom.

I klinikken foretages diagnostik omkring årsag til allergi i luftvejene. Som regel foretages en allergitest ved, at man sætter en række prik på underarmen. Derpå ventes 10 minutter, hvorefter man kan se, om reaktionen i huden viser tegn på allergi.
Klinikken tester for pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe.

Hvis et barn er bange for "prikkene" i forbindelse med priktesten, kan man få EMLA creme på armen 1 time før undersøgelsen. Cremen vil tage det meste af ubehaget.

Hvad gør jeg, hvis jeg har allergi ?
Hvis vi ved priktesten finder, at du er allergisk over noget, vil du få såvel mundtlig som skriftlig information omkring det, inden du forlader klinikken.
Men det er ofte sådan, at det først er når man er kommet hjem, at alle spørgsmålene melder sig.
Har du adgang til PC vil jeg anbefale dig at gå ind på Astma og Allergi forbundets hjemmeside, da den vil give svar på de fleste spørgsmål.

Hvis du har allergi er det vigtigt at du kommer i den rette behandling.

Det kan jeg hjælpe dig med. Som medlem af såvel Dansk , som Europæisk Rhinologisk Selskab vil jeg altid være opdateret på den nyeste viden på området.

Besøg Astma-Allergi Forbundets hjemmeside

Læs om allergi